Gennembrud i Omni-Dynamic Beaming
Kinas ambitiøse stræben efter rumbaseret-solenergi (SBSP) har opnået en historisk milepæl gennem sit flagskib "Zhuri Project" (Project Chasing the Sun). Anført af Duan Baoyan, en akademiker fra det kinesiske ingeniørakademi og professor ved Xidian University, demonstrerede forskerholdet med succes en trådløs strømtransmission på hundrede-meter-skala, kilowatt-niveau. Denne præstation blev for nylig evalueret af et ekspertpanel på Shaanxi Technology Transfer Center og officielt bedømt som "internationalt førende" i sin overordnede tekniske kapacitet.
Det mest kritiske spring i denne milepæl er overgangen fra "én-til-én" fast transmission-opnået af teamet i 2022-til "én-til-mange, dynamiske mål" trådløs strømoverførsel i mikrobølger. I stedet for at låse fast på en enkelt, stationær modtager, fungerer det nyudviklede system som en intelligent, adaptiv "rumladestation". Den er i stand til at spore og samtidig levere strøm til flere bevægelige mål, såsom satellitter, der opererer i forskellige baner eller ubemandede luftfartøjer (UAV'er) midt under flyvningen.
Strenge jordbekræftelse og hårde data
Gennembruddet blev grundigt testet og verificeret ved hjælp af et 75-meter højt eksperimentelt tårn på Xidian University campus, hvilket gav bemærkelsesværdige empiriske resultater. Over en afstand på cirka 100 meter leverede jordbekræftelsessystemet med succes en udgangseffekt på 1.180 watt.
I en sekundær fase af dynamisk testning sporede og drev systemet med succes en bevægelig UAV, der fløj med en hastighed på 30 kilometer i timen i en afstand af 30 meter. Dronen holdt en stabil modtaget effekt på 143 watt under hele flyvningen. Disse målinger bekræfter, at systemet besidder den strukturelle præcision og softwarerespons, der kræves til at administrere trådløs energi med høj-effekt under ikke-statiske forhold.
Arkitektoniske innovationer til Orbital Deployment
For at forberede denne teknologi til de barske realiteter i en 36.000 kilometer lang geostationær bane, introducerede ingeniørteamet radikale designeftersyn, der fokuserede stærkt på vægtreduktion og systemintegration. Antenner blev kraftigt miniaturiseret og lette for at overholde strenge nyttelastgrænser for raketopsendelser.
Denne distribuerede arkitektur gør det muligt for flere mindre satellitenheder at flyve i formation og arbejde sammen. Dette forbedrer dramatisk levetiden og pålideligheden af fremtidige orbitale kraftværker, mindsker risikoen for høje-spændingsudladninger og lægger et solidt fundament for et robust, sammenkoblet rumenerginet.